onsdag den 26. november 2008

Her bor jeg!

Ja, så fik jeg jo lavet et satellitkort i Google maps, men i skyndingen glemte jeg jo helt at lægge linket ind på min blog. Det går virkelig ikke, så det kommer her: http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&ll=55.668347,12.354818&spn=0.001142,0.002403&t=h&z=19&msid=112795367803839807812.00045c9429717a8d7e721
Ja, det er da et link der kan ses! Jeg håber også, at det virker, jeg har i hvert fald fulgt vejledningen ;)

Vi blev jo opfordret til også at skrive om andre ting end 23-ting, så med det in mente kan jeg nævne, at jeg i går var på et kursus der gav en kort introduktion til webdesign. Det var inde på uni, og alle 5 deltagere var humanister helt uden forkundskaber. Det var rigtig sjovt, især da intet spørgsmål var for dumt! Vi prøvede at lave en lille hjemmeside i DreamWeaver på en Mac computer - begge ting var nye for mig, og da der var tale om et Windowstastatur til denne Mac, kunne de vante genvejstaster ikke engang bruges, hvilket var endnu en udfordring - men det lykkedes trods alt. Det var sjovt at sætte billeder og links ind på siderne - og se dem virke! Det er ikke, fordi jeg som sådan står og skal bruge webdesign til noget, men det var en god mulighed til lige at få snuset til endnu en ting - ud over de 23 vi laver her.

Ingen kommentarer: