mandag den 24. november 2008

Ting 6 & 8

På talrige (i hvert fald to) opfordringer er jeg nu at finde på Googletalk! Og indtil videre er det ikke lykkedes mig at være ved computeren, når der blev skrevet, men det lykkes jo nok engang. Og ikke så snart havde jeg skrevet det før engladgut indbød til en rask omgang chat. Det var da timing!

Der er ellers nok at se til med alle disse moderne hjælpemidler - nu lyder jeg som en på over 100 jeg ved det - men jeg skal både nå at skrive på min blog, tjekke facebook for venneanmodninger (ja, jeg har snydt lidt og oprettet en profil, men jeg er her jo kun året ud), finde kort på GoogleMaps, tjekke Gmail og måske også arbejde lidt, hvis jeg får tid! Nej, alvorligt talt er det ret sjovt at blive kastet ud i alle disse nye ting. Og når man bare har nogen der inviterer til chat og kommenterer ens indlæg på bloggen er det virkelig sjovt at lege ;)

GoogleMaps manglede jeg dog lidt inspiration til. Hvad skulle jeg søge på... Hmm, Twin peaks for at blive ved emnet? Nej, navnet er fiktivt og jeg kan ikke huske, hvad byen rigtigt hedder, jeg kiggede forbi farmors sommerhus i omegnen af Markaryd i Sverige, men endte med at søge på Albertslund og sætte en knappenål benævnt A-town som efter sigende er det hippe kælenavn for byen. Ikke at jeg hverken er hip eller for den sags skyld "oppe på beatet og klar", men et eller anden skulle jeg jo skrive. Så må den store inspiration komme næste gang.

Desuden kan jeg berolige perleblog med, at der er et bedre billede på vej, da du finder min loglady lidt for ildevarslenden!

2 kommentarer:

Merete sagde ...

Det glæder mig, det glæder mig! det.. nå, nu må det vist være nok, man skulle jo nødigt tro, at jeg var gået i selvsving! Jeg fik også styr på the "maps" og de der til hørende links.

Merete sagde ...

Det var godt!